, , ,

Poke bowls med tofu

4 personer

Vi har sagt det før, og vi siger det gerne igen – vi er vilde med poke bowls! Der er ingen grænser for de forskellige kombinationer af gode grønne ingredienser, du kan komme i dine poke bowls. Det smager skønt, og så ser det flot ud. Når du afslutter med vores Peanut Butter Squeeze, får du desuden gode fedtstoffer med i købet og en dejlig cremet smag, som er svær at stå for, og det er der heller ikke nogen grund til. Hos Green Choice vil vi gøre det let og lækkert for dig at leve grønt, og det gør du, når du fylder dine poke bowls med alt det gode fra naturen.

I denne vegetariske variation af en traditionel poke bowl bruger vi tofu som protein. Det skåner kroppen og miljøet, når vi udskifter kødet med planteprotein, så hvad end du er vegetar eller ej, så skulle du prøve denne poke bowl, der er fuld af smag og velvære.

Ingefær har en lang række antioxidante egenskaber, og så giver den en vidunderlig smag, som er helt perfekt med gode kogte ris og dejlig peanutbutter. Vi synes, at kombinationen af grønt i denne opskrift er lige i øjet, men du kan sagtens udskifte en eller flere ingredienser med dem, du foretrækker eller har i køleskabet.

Sådan gør du

Læg tofuen i soja med saften fra en lime og den friskrevede ingefær. Lad trække på køl i minimum 1 time og gerne natten over. Skær den i skiver, og steg den på panden.

Skær avokado, agurk og vandmelon i tern eller skiver.

Byg skålene med ris nederst, og fordel nu tofu, avokado, vandmelon og agurketern på toppen. Giv koriander til og masser af Green Choice Peanut Butter Squeeze.

Ingredienser

  • 300 gram tofu
  • 0,5 dl soja
  • 1 spsk. friskrevet ingefær
  • 2 limefrugter
  • 4 dl sorte ris, kogte og afkølede
  • 2 avokadoer
  • 1 bundt koriander
  • 100 gram vandmelon
  • 1 agurk
  • Green Choice Peanut Butter Squeeze

Flere opskrifter