,

Kyllingewraps

4 personer

Wraps er en pragtfuld spise, som alle kan lide. Vi bruger tynde hvedetortillas til disse kyllingewraps, masser af dejlige grøntsager og et godt lag af vores Peanut Butter Creamy til at samle alle de friske smage med en cremet gang salt peanutbutter. Desuden steger vi kyllingen i Sesamfrøolie, som tilfører en dyb og dejlig smag af sesamfrø til kyllingen, der har ligget i en sød-salt marinade med en snert af varme fra revet ingefær. Helt uimodståeligt!

Du kan servere disse kyllingewraps til aftensmad eller weekendfrokosten, men de er også helt perfekte i en madpakke. Du kan stege kyllingen aftenen i forvejen, så er det bare at samle dine wraps om morgenen med alt det gode grønne, som du og familien allerbedst kan lide.

Du kan også lave vegetariske wraps. Så skifter du bare kyllingen ud med falafel, humus eller Halloumi. Det er nemt og lige at gå til.

Sådan gør du

Skær kyllingen i mundrette bidder. Bland det meste af sojaen (hold lidt tilbage til dressingen) med honningen, og riv ingefæren fint ned i blandingen. Vend kyllingen heri, og lad trække i minimum 10 minutter, gerne længere. Varm en pande op, og steg kyllingen med sesamfrøolie og marinaden, og stil til side.

Skær blomkål og avokado i fine skiver, og skyl feldsalaten.

Pak dine tortillas ud, kom Green Choice Peanut Butter på, og top dem nu med blomkål, avokado, feldsalat og kylling. Rul og server, eller pak dem i madpakken.

Ingredienser

Flere opskrifter